hjem  |   historie  |   huset  |   gaden  |  billeder  |  info  |  links  |  slægtsforskning  |                                                    |  sitemap  |
Krystalgade eller Skidenstræde
 
Daells Varehus, Den Jødiske Synagoge

 


 

 

Beskrivelse:
 

Indtil 1818 hed gaden Skidenstræde. Den var anlagt oven på bækken, som via Kristen Bernikows Gade løb ud i stranden - eller rettere: Lille Skidenstræde gik fra Nørregade til Fiolstræde og Store Skidenstræde fra Fiolstræde til Købmagergade.

Krystalgade havde tidligere det delikate navn Skidenstræde, hvilket har sin tilsyneladende naturlige forklaring i den flere gange omtalte "Byens Rende", den åbne grøft eller kloak, som optog overfladevand og afløbsvand godt blandet med skarn af enhver art og førte dette fra de højereliggende dele af byen ud til stranden. Renden tog sin begyndelse ud for Petri Kirkes kor og løb så østpå. Sidst i 1400-tallet var rendens funktion som afvandingsledning udspillet, og en række smalle stræder opstod i stedet. Disse stræder var dog endnu i mange år ret uvejsomme på grund af pløre og ælte. Mens de andre gader, der opstod i sporet af "Byens Rende", fik ganske nette navne som Landemærket, Vognmagergade og Christen Bernikowsstræde, klæbede der gennem århundreder al den med renden forbundne stank og snavs til navnet Skidenstræde. Det er tydeligvis et navn, der er opstået i folkemunde og så blevet hængende. I officielle papirer har strædet til midt i 1500-tallet forskellige omstændeligt beskrivende betegnelser såsom "det stræde som løber ad Nørregade og hart bag om bispens gård af Sjælland" (1496) eller "byens stræde og rende, som løber fra Nørregade og ned til Rosengården" (1504).

 

 

 
Skidenstræde var den første københavnske gade, der officielt fik nyt navn. Det var i 1818. Man forstår på en måde godt, at grundejerne i Skidenstræde var mindre begejstrede for deres adresse. De indsendte et andragende til kancelliet om, at gaden måtte blive omdøbt til "Kristalgade", som stykket mellem Fiolstræde og Nørregade tidligere havde været benævnt, og anførte som argument, at gaden var nybrolagt, smuk og reel og sikkert ville blive brugt ved processioner mellem byens to hovedkirker, Vor Frue og Trinitatis. Ændringen fik kongelig konfirmation 1818.
   

 

Krystalgades nordside mellem Fiolstræde og Købmagergade var så medtaget efter Københavns bombardement, at alle bygningerne stammer fra årene derefter. Det fornemste af disse borgerhuse er hjørnebygningen opført 1810-11 for urtekræmmer Friborg. Midt på denne gadestrækning ligger nr. 12, hvor vi i dag finder Synagogen. Siden middelalderen har det været en af gadens største ejendomme. Oprindelig omfattede den hele gadestrækningen, men efterhånden blev mere og mere skilt fra. Igennem 1500-tallet var det Urnernes Gård, senere blev den overtaget af andre adelsslægter, Huitfeld, Bild, Brahe og Ulfeld. Fra 1727 tilhørte hovedparcellen kommitteret i Kommercekollegiet M. H. Basballe, der efter branden opførte et stort palæagtigt hus tilbage på grunden med stor gårdsplads ud mod gaden og have bagtil. Han var stadig ejer i 1757, og bortset fra to tilkomne pavilloner ud mod Skidenstræde var der ikke sket nogen ændringer før bombardementet.

 

 

 

opdateret:  16-02-2009