Daells Varehus, Den Jødiske Synagoge
|
|
Beskrivelse:
Indtil 1818 hed gaden Skidenstræde. Den var anlagt oven på
bækken, som via Kristen Bernikows Gade løb ud i stranden - eller
rettere: Lille Skidenstræde gik fra Nørregade til Fiolstræde og Store
Skidenstræde fra Fiolstræde til Købmagergade.
Krystalgade havde tidligere det delikate navn Skidenstræde, hvilket har
sin tilsyneladende naturlige forklaring i den flere gange omtalte "Byens
Rende", den åbne grøft eller kloak, som optog overfladevand og
afløbsvand godt blandet med skarn af enhver art og førte dette fra de
højereliggende dele af byen ud til stranden. Renden tog sin begyndelse
ud for Petri Kirkes kor og løb så østpå. Sidst i 1400-tallet var rendens
funktion som afvandingsledning udspillet, og en række smalle stræder
opstod i stedet. Disse stræder var dog endnu i mange år ret uvejsomme på
grund af pløre og ælte. Mens de andre gader, der opstod i sporet af
"Byens Rende", fik ganske nette navne som Landemærket, Vognmagergade og
Christen Bernikowsstræde, klæbede der gennem århundreder al den med
renden forbundne stank og snavs til navnet Skidenstræde. Det er
tydeligvis et navn, der er opstået i folkemunde og så blevet hængende. I
officielle papirer har strædet til midt i 1500-tallet forskellige
omstændeligt beskrivende betegnelser såsom "det stræde som løber ad
Nørregade og hart bag om bispens gård af Sjælland" (1496) eller "byens
stræde og rende, som løber fra Nørregade og ned til Rosengården" (1504). |
|
|
|
Skidenstræde var den første københavnske gade, der officielt fik nyt
navn. Det var i 1818. Man forstår på en måde godt, at grundejerne i
Skidenstræde var mindre begejstrede for deres adresse. De indsendte et
andragende til kancelliet om, at gaden måtte blive omdøbt til "Kristalgade",
som stykket mellem Fiolstræde og Nørregade tidligere havde været
benævnt, og anførte som argument, at gaden var nybrolagt, smuk og reel
og sikkert ville blive brugt ved processioner mellem byens to
hovedkirker, Vor Frue og Trinitatis. Ændringen fik kongelig konfirmation
1818.
|
|
|
|
Krystalgades nordside mellem Fiolstræde og Købmagergade var så
medtaget efter Københavns bombardement, at alle bygningerne stammer fra
årene derefter. Det fornemste af disse borgerhuse er hjørnebygningen
opført 1810-11 for urtekræmmer Friborg. Midt på denne gadestrækning
ligger nr. 12, hvor vi i dag finder Synagogen. Siden middelalderen har
det været en af gadens største ejendomme. Oprindelig omfattede den hele
gadestrækningen, men efterhånden blev mere og mere skilt fra. Igennem
1500-tallet var det Urnernes Gård, senere blev den overtaget af andre
adelsslægter, Huitfeld, Bild, Brahe og Ulfeld. Fra 1727 tilhørte
hovedparcellen kommitteret i Kommercekollegiet M. H. Basballe, der efter
branden opførte et stort palæagtigt hus tilbage på grunden med stor
gårdsplads ud mod gaden og have bagtil. Han var stadig ejer i 1757, og
bortset fra to tilkomne pavilloner ud mod Skidenstræde var der ikke sket
nogen ændringer før bombardementet. |
|